Podcast

Jagten På Skolens Væsen består af to dele. Et radiodrama eller en podcast. Podcasten er tilgængelig på Soundcloud i mindre afsnit af 2-6 minutters varighed og her på siden eller på iTunes i tre store afsnit af ca. 25 minutters varighed. Radio-delen er fiktion som er krydret med historiske nedslagspunkter og begivenheder fra datiden. 

Sådan gør du:

Sæt scenen for eleverne - Radio-delen starter i fremtiden og rejser tilbage gennem 200 års skolegang. Det er derfor en god idé at fortælle eleverne, at de skal forestille sig at være i år 2050. Tag en snak med eleverne inden om fremtiden. Hvordan tror de, at verden ser ud, når de er voksne. Hovedpersonen Felix i Jagten På Skolens Væsen går fx på en kæmpeskole med flere tusinde elever, som alle har en personlig robot. Hvordan tror eleverne, at deres børns skole kommer til at være? Lad fantasien få frit spil. 

Når eleverne er tunet godt ind på fremtiden vil de have en lettere tilgang til radiodramaets start. Du kan som lærer stoppe når som helst og tale med eleverne om begivenhederne eller bruge vores opgaveforslag, som du finder her.

Du skal beregne 3-6 lektioner.


DOKUMENTAR

Jagten På Skolens Væsen består desuden af fire dokumentarfilm. Dokumentarfilmene er animationsfilm og interviews med personer, som har hver deres indtryk af skolen gennem tiderne. Filmene har en længde på ca 10. minutter og kan fx benyttes, mellem radioafsnittene til diskusion og belysning. Du finder filmene her

Filmene kan fint benyttes uafhængigt af radiodramaet og omvendt. De to dele af selvstændige undervisningsmaterialer.

Du finder vores forslag til opgaver knyttet til filmene her. 


opgaver

I tilknytning til radiodramaet og dokumentarfilmene, har vi udarbejdet et omfattende idékatalog med en lang række opgaver og oplæg til diskussion i klassen. Opgaverne henviser til specifikke afsnit og perioder og kan derfor benyttes parallelt med fx radiodramaet. 

Du finder kataloget her.